Vi er altid på udkig efter nye, kompetente medarbejdere, der har lyst til at være en del af vores virksomhed.

Lige nu søger vi en...

Projekt- og Byggeleder til ny bydel

Kan du styre byggeprojekter efter en snor?
Så er du måske den kommende projekt-/byggeleder på vores nye bydel Støberiet i Tune.

Byggeriet er allerede i fuld gang, og efter sommeren går vi ind i næste fase, hvor vi opstarter næste fase af projektet, som omhandler etape 2 af rækkehus-delen samt påbegynder opførelsen af etagebyggeriet.

Projekt i hovedoverskrift:
Navn: Støberiet
Bebyggelse: 108 rækkehuse
Bebyggelse: 116 lejligheder
Samlet antal m2: 22.500 m2
Type: Lejeboliger
Tidsplan: 2 år

Projektledere og byggeledere med min 5 års erfaring søges til Adelborg
Adelborg er inde i en positiv udvikling med mange spændende nye projekter, der skal bygges. Derfor søger vi både erfarne projektledere og byggeledere, som har ambitioner og gåpåmod og ikke er bange for at få jord under neglene.

Du skal være klar til at smøge ærmerne op, tænke kreativt og finde bygbare løsninger. Du er ikke dén, der sidder med foldede hænder og venter på, chefen fortæller dig, hvad du skal kaste dig over.
Du skal forvente, at du styrer dit projekt og underentreprenører om morgenen, drøner over i beregning for at holde styr på budgettet inden frokost og deltager i et møde i én af dine arbejdsgrupper med projekteringsteamet eller øvrige interessenter om eftermiddagen. Kort sagt: Du kan se frem til at få en varieret hverdag, og have mange bolde i luften.

Om du har en baggrund som håndværkersmester, ingeniør eller bygningskonstruktør, er ikke så afgørende. Det, der tæller er, om du er fagligt velfunderet inden for byggestyring og projektledelse. Du har modet og evnerne til at styre et projekt efter en snor samtidig med, at du løbende bygger oven på egne og kollegers erfaringer, og får styret såvel store som små projekter sikkert i mål. Sådan bliver du en succes i stillingen!

Du kommer til at arbejde med egne projekter eller styring af projekter i udførelse. Du er teknisk velfunderet, har økonomisk god indsigt og er en god købmand. Samtidig vil du have direkte kontakt til vores udviklingsteam herunder arkitekter, ingeniør og underentreprenører. Du trives med at møde udfordringer udefra og finde konstruktive løsninger, på samme måde som du sætter en ære i at udfordre og optimere etablerede arbejdsgange.

Det forventes, at du er:
• Erfaren projekt- eller byggeleder med min. 5 års erfaring fra lignende stilling
• Smilende, også når planer må laves om, når noget brænder på, og dine kolleger har brug for hjælp
• Klar til at træffe de beslutninger, du mener bedst understøtter projektet og kundens ønsker og forventninger
• God til at afgrænse og overskue komplekse projekter
• I stand til at kommunikere på letforståeligt dansk i tale og på skrift til forskellige myndigheder og entreprenører med forskellige forudsætninger for at forstå byggeriets komplekse udfordringer
• Kan kommunikere på engelsk i både på skrift og tale
• Du møder kunder i øjenhøjde, og kan stille dig op på ”ølkassen” og formidle projektet til enten dit team eller involverede interessenter

Kan du sætte flueben ved ovenstående? Så er det sandsynligt, at vi gerne vil møde dig. Men først vil vi gerne fortælle, hvad vi kan tilbyde.

Vi tilbyder:
Du bliver tilknyttet vores projektkontor på byggepladsen i Tune, hvor vi i alt er omkring 6 kompetente kolleger til projektledelse og projektering, samtidig har vi ca. 60 mand egenproduktion.
Du vil opleve et stærkt samarbejde med dine kolleger i et åbent kontormiljø, hvor vi siger ”godmorgen” og giver os tid til at hyggesnakke. På kontoret er du i øjenhøjde med den daglige ledelse, og du vil derfor opleve korte beslutningsveje, ansvar og mulighed for indflydelse på arbejdspladsen.

Vi værdsætter det gode kollegaskab, har en aktiv personaleånd og drikker en fredagsøl, når tiden tillader det. Det gode kollegaskab kommer også til udtryk, når vi samarbejder med hinanden, med kunder og samarbejdspartnere om at skabe funktionelle bygninger, der samler kvalitet og funktion til en helhed. Det er i sidste ende dér, vi gør en forskel.

Du tilbydes individuelt aftalte muligheder for personlig faglig udvikling efter dine og virksomhedens behov, ligesom du tilbydes løn efter kvalifikationer og ansvar.
Der er tale om en fuldtidsstilling med stor berøringsflade.

Om Adelborg:
Adelborg har mange års erfaring indenfor byggebranchen og samarbejder med private erhverskunder, investorer og boligselskaber. Vi har alt under ét tag – ” Vi bygger, vi udvikler og vi skaber.”

Kontakt os

Som medarbejder i den fremgangsrige entreprenørvirksomhed Adelborg Entreprise, har du mulighed for et spændende og ansvarsfuldt job med store faglige og personlige udfordringer.

Vi har høje forventninger til dig, og den rette medarbejder kvalificerer sig ved at være faglig kompetent og med et succesrigt karriereforløb. Vi lægger meget vægt på, at du har en høj kvalitetssans, arbejder med et godt overblik, et højt energiniveau, er dedikeret og kan gå ned i detaljen.

Vores engagerede medarbejdere er kernen i Adelborg Entreprise, og vi er gode til at holde på vores ansatte. Det er vi naturligvis stolte over, men det forpligter også. Derfor fokuserer vi hele tiden på at være i front med at dygtiggøre os og dig.

Vi vægter det sociale sammenhold og det at mødes uden for de normale rammer. I Adelborg Entreprise arrangerer vi forskellige aktiviteter gennem året, hvor du kan deltage sammen med dine kolleger. Det er vores erfaring, at det styrker sammenholdet i vores virksomhed.

Vi har høje forventninger til dig, og den rette medarbejder kvalificerer sig ved at være faglig kompetent og med et succesrigt karriereforløb. Vi lægger meget vægt på, at du har en høj kvalitetssans, arbejder med et godt overblik, et højt energiniveau, er dedikeret og kan gå ned i detaljen.

Vores engagerede medarbejdere er kernen i Adelborg Entreprise, og vi er gode til at holde på vores ansatte. Det er vi naturligvis stolte over, men det forpligter også. Derfor fokuserer vi hele tiden på at være i front med at dygtiggøre os og dig.

Vi vægter det sociale sammenhold og det at mødes uden for de normale rammer. I Adelborg Entreprise arrangerer vi forskellige aktiviteter gennem året, hvor du kan deltage sammen med dine kolleger. Det er vores erfaring, at det styrker sammenholdet i vores virksomhed.